Sporting CP: Truppen, træning og pressemøde

25.08.2010 16:55

Onsdag eftermiddag afholdte Brøndby IF traditionen tro pressemøde forud for returopgøret mod Sporting CP i Play Off-runden til Europa League.

Her satte cheftræner Henrik Jensen navn på de tyve mand, der er udtaget til truppen til torsdagens kamp.

Truppen mod Sporting CP

Umiddelbart inden kampen torsdag sorteres to spillere fra, således at truppen kommer ned på de tilladte 18 mand.

Henrik Jensens udvalgte er:

1. Michael Tørnes
2. Anders Randrup
3. Max von Schlebrügge
4. Remco van der Schaaf
5. Jan Frederiksen
8. Mikael Nilsson
9. Alexander Farnerud
11. Bruno Fressato Cardoso
13. Peter Madsen
16. Stephan Andersen
17. Jens Larsen
18. Nicolaj Agger
19. Daniel Stenderup
21. Thomas Rasmussen
22. Ousman Jallow
23. Michael Krohn-Dehli
24. Mikkel Bischoff
26. Mike Jensen
27. Jan Kristiansen
29. Daniel Wass

Sagt på pressemødet

Cheftræner Henrik Jensen:

- Det kan sagtens gå hen og blive en højdramatisk kamp. Vi har et godt udgangspunkt, men er på ingen måde sikre på avancement. Vi skal levere en 100 procents indsats, for Sporting er altså stærke offensivt.

Administrerende direktør Ole Palmå:

- Efter kampen i 2004 her på stadion mod FC Barcelona beskrev den spanske avis Marca Brøndby Stadion som "helvede i nord". På torsdag kunne vi meget vel blive vidner til et nyt helvede i nord.

Stephan Andersen:

- Vi er meget spændte på kampen. Det er stort, hvis vi kan kvalificere os til gruppespillet, og vi har et super udgangspunkt. Det skal følges op på torsdag.

- Der er en rigtig god stemning i truppen, og alle glæder sig til at komme til træning og hygger sig med hinanden. Det går bare godt for tiden på alle fronter.

Billeder fra onsdagens træning og pressemøde

 HJ

Henrik Jensen instruerer under onsdagens træning.

max og mb

Midterforsvarerne Max von Schlebrügge og Mikkel Bischoff i en rolig stund under træningen.

Højt humør

Der var højt humør blandt spillerne, der trænede på bane 3 i hård kuling.

kd og sa

Sæsonens gode resultater giver smil på læberne i spillertruppen og hos trænerteamet.

mb autografer

Der var som vanligt tid og overskud til at give autografer og få taget billeder med de fremmødte børn og voksne til onsdagens træning.

dw autografer

Wass får sig et godt grin sammen med to drenge, der får sig en autograf fra et af idolerne.

pressemøde

Panelet til det velbesøgte pressemøde bestod af keeper Stephan Andersen, cheftræner Henrik Jensen og administrerende direktør Ole Palmå.

op

Adminstrerende direktør Ole Palmå indledte pressemødet med forhåbning om et nyt "helvede i nord" på Brøndby Stadion, så spillerne fra Sporting CP får så svære vilkår torsdag som muligt.

hj

Henrik Jensen udtrykte glæde over tingenes tilstand i Brøndby IF i øjeblikket, men advarede samtidig imod at hvile på laurbærene. Kampen mod Sporting CP kan sagtens blive højdramatisk, lød det fra cheftræneren.

sa

Stephan Andersen repræsenterede spillertruppen på dagens pressemøde og sagde blandt andet, at holdet er fuldt af selvtillid glæder sig til kampen torsdag.

Foto: Arnason.dk og Flemming Alø