FBM 6/2010: Henrik Jensen cheftræner

Brøndby IF har torsdag ansat Henrik Jensen som cheftræner frem til sommeren 2010.

Henrik Jensen overtager ansvaret omgående, og vil således stå i spidsen for fredagens træning, der er programsat til kl. 10:30. Henrik Jensen præsenteres for pressen til en seance kl. 10:00.

Humør og opbygning

Administrerende direktør Ole Palmå udtaler:

- Vi har en trup med langt større potentiale, end resultaterne har vist. Henrik Jensens opgave bliver at få troen tilbage i truppen og bygge holdet op over de kommende måneder, således at vi er klar til de store udfordringer næste sæson.

- Ud over det rent sportslige bliver Henriks opgave, sammen med resten af staben, at få humøret tilbage og opbygge et slagkraftigt hold til den kommende sæson.

- Det betyder ikke, at vi opgiver alle tanker om Europa, men det er ikke primært fokus nu, hvor opgaven er at få bygget holdet op.

- Vi er meget glade for, at Henrik Jensen med sine kvaliteter, erfaring og smittende engagement har sagt ja til opgaven med så kort varsel, og glæder os til samarbejdet mellem ham og resten af trænerteamet, runder Palmå af.

Direktion og bestyrelse arbejder fortsat på at ansætte den kommende sportsdirektør.

- Håbet er, at den kommende sportsdirektør kan være med i ansættelsesprocessen omkring den træner, der skal stå i spidsen for holdet fra sæsonstarten 2010/11.

Cheftræner Henrik Jensen:

- Jeg er selvfølgelig ked af det på Kents vegne. Når det er sagt, ser jeg frem til opgaven, som handler om at få engagementet og troen på egne evner tilbage. Det er en god trup, som jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med.

CV for Henrik Jensen

Henrik Jensen er 50 år. Han er tidligere førsteholdsspiller for Brøndby IF med 278 kampe for Brøndby IF?s bedste hold. Han var en stor midtbaneprofil igennem et årti, hvor han var med til at vinde mesterskaber, pokaler og spille store europæiske kampe. 

Da støvlerne blev lagt på hylden blev han assistenttræner for Ebbe Skovdahl. Efterfølgende blev han cheftræner i Køge, AB, AC Horsens og Brøndby IF?s damehold, som han har ført til mesterskab og pokaltriumf. 

Henrik Jensen tiltrådte som assistenttræner for Tom Køhlert den 28. august 2007.

Fondsbørsmeddelelse 6, 2010. 

Henrik Jensen

Henrik Jensen er ny træner i Brøndby IF frem til sommeren 2010.

image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER
image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER