FBM 17/2009: Brøndby IF og Kasi indgår aftale om at afslutte samarbejdet i 2010

Kasi ApS (Kasi) og Brøndby IF har i en årrække været samarbejdspartnere og siden 2008 med Kasi som hovedsponsor i Brøndby IF med det samlede største sponsorat i dansk fodbolds historie.

Kasis succes har givet Kasi en mulighed for at udvikle sin forretning yderligere i form af et tættere samarbejde med Pandora. Kasi og Pandora er imidlertid samtidig enige om, at Kasis nye og endnu større fokus på en række nye markeder i Europa er uforeneligt med Kasis store engagement i dansk fodbold igennem aftalerne med Brøndby IF. Kasi har derfor ønsket at bringe aftalerne til udløb med udgangen af 2010.

Kasi og Brøndby IF har derfor i dag indgået en aftale, som indebærer, at Kasi med udgangen af 2010 stopper som sponsor i Brøndby IF. Kasi og Brøndby IF har samtidigt aftalt en økonomisk kompensation, som begge parter er enige om har en sådan størrelse, at Brøndby ikke stilles økonomisk dårligere end hvis Kasis aftaler med Brøndby IF var fortsat til udløb den 1. juli 2013.

For Brøndby IF betyder aftalen umiddelbart, at Brøndby IF i 2009 kommer til at indtægtsføre en ekstraordinær indtjening, som får Brøndby IF til at ændre sine forventninger for dette år fra et underskud på 30 mio. kr. til et overskud på 2-5 mio. kr. Forventningerne for 2010 er uforandrede.

Aftalen kommer ikke til at påvirke de betalinger, der som et led i det samlede aftalekompleks skal tilgå UNICEF.

Bestyrelsesformand i Brøndby IF Per Bjerregaard udtaler:

- Kasi og dermed familien Nielsen med Jesper Nielsen i spidsen har fra første dag i samarbejdet været en stor gevinst for Brøndby IF. Med sin dynamik, og sine økonomiske midler, har Jesper Nielsen været en afgørende spiller i bestræbelserne for at bringe Brøndby IF tilbage i toppen af dansk fodbold. Vi er kede af at skulle miste ham som indpisker, men både forstår og respekterer når Pandora ønsker at han fremover er deres mand 100%.  Det er selvfølgelig med vemod, at vi tager afsked med en fantastisk sponsor, men det glædelige er, at vi ikke tager afsked med familien Nielsen, der fortsat vil være støtter for klubben

Direktør i Brøndby IF Frank Buch-Andersen udtaler:

- Vi kommer til at savne Jesper Nielsen, men er glade for den generøse måde ophøret sker på, hvor vi har økonomi til principielt at vente i lang tid med at finde de rigtige nye samarbejdspartnere til afløsning for Kasi.

Direktør i Kasi Jesper Nielsen udtaler:

- Sponsoraterne med Brøndby IF har været af betydelig værdi for Kasi og har været et væsentligt element i gennemførelsen af Kasis succesrige og ekspansive udvikling, herunder i relation til opbygning af nye markeder, tilknytning af forhandlere og rekruttering af medarbejdere. Jeg vil fortsat og uforandret være Brøndby-fan helt ind i mit hjerte, og jeg er glad for at kunne sige, at det i det væsentlige er mit firmas navn og logo de kommer til at savne. Ikke min personlige støtte eller de penge der var forbundet med sponsoraterne.

Forventningerne til årets resultat før skat ændres fra kr. - 30 millioner til kr. 2-5 millioner.

Fondsbørsmeddelelse nr. 17/2009

image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Voksen
FRA 549,- KØB HER
image description
Udebanetrøje Voksen 14/15
FRA 549,- KØB HER
image description
T-Shirt - Daniel Agger Vok.
FRA 199,- KØB HER
image description
VSTGN Sort hætte Zip Vok.
FRA 499,- KØB HER
image description
Skoletaske sort/navy
FRA 399,- KØB HER
image description
Cykelhjelm
FRA 250,- KØB HER
image description
Madkasse blå
FRA 70,- KØB HER
image description
Gymnastikpose
FRA 100,- KØB HER