FBM 15/2009: Delårsrapport for 3. kvartal 2009

Brøndbyernes IF Fodbold A/S udsender hermed delårsrapport for 3. kvartal 2009.

Fondsbørsmeddelelse nr. 15/2009: Delårsrapport for 3. kvartal 2009 for perioden 1. januar 2009 - 30. september 2009

Resumé

- Brøndby IF har i årets først ni måneder opnået en omsætning på 146,9 mio. kr., svarende til en stigning på 11,5% i forhold til den tilsvarende periode i 2008 (3. kvartal 2009 udgør væksten 2,4%).

- Resultat efter finansielle poster, men før transfer var i perioden på 2,5 mio. kr. (6,1 mio. kr. i perioden 1. januar til 30. september 2008), hvoraf 3. kvartal 2009 bidrog positivt med 2,1 mio. kr. (3. kvartal 2008: 2,1 mio. kr.)

- Resultat af transferaktiviteter har i perioden været negativt med -27,5 mio. kr. (-9,6 mio. kr. i perioden 1. januar til 30. september 2008)

- Resultat før skat blev på -25,0 mio. kr. (-3,4 mio. kr. i perioden 1. januar til 30. september 2008), hvoraf 3. kvartal 2009 udgør -8,2 mio. kr. (3. kvartal 2008: 7,5 mio. kr.).

- I SAS-Ligaen 2009/2010 ligger Brøndby IF på en 4. plads efter 15 runder.

- I europæisk fodbold vandt Brøndby IF først over Flora Tallin og Legia Warszawa, men lykkedes desværre ikke med at kvalificere sig til Europa League, da holdet blev slået af Hertha Berlin.

- Brøndby IF har i 3. kvartal skrevet kontrakt med Martin Bernburg fra FC Nordsjælland, Derudover er Daniel Stenderup forfremmet til A-truppen fra klubbens egen ungdomsafdeling. Både Jacob Berthelsen, David Williams, Nicolai Agger og Daniel Wass er blevet udlejet til henholdsvis AB, North Queensland Fury, SønderjyskE og Frederikstad FK. Endvidere er Tobias Mikkelsen skiftet til FC Nordsjælland.

- Brøndby IF ansatte d. 7. august 2009 Frank Buch-Andersen som ny administrerende direktør.

- Brøndby IF har i 3. kvartal gennemført salget af ca. 6300 kvm af Gildhøj Centret. Det er aftalt mellem parterne, at prisen ikke oplyses, men salget har påvirket periodens resultat positivt.

- Brøndby IF forventer fortsat et resultat efter finansielle poster, men før transfer i niveauet 5 mio. kr. (2008: 2,4 mio. kr.) og et årsresultat før skat for 2009 i niveauet -30 mio. kr. (2008: -18,9 mio. kr.)

image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER
image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER