Bischoff: Det bliver fedt

09.09.2009 08:13

- Jeg tror det bliver en rigtig fed kulisse med rigtig topkampstemning. AGF kommer med flere end gæsterne på Brøndby Stadion plejer, og jeg både tror og håber at vores fans møder op i stort tal, så vi kan få et ordentligt brag.

Mikkel Bischoff ser frem mod søndagens kamp på Brøndby Stadion, hvor øjeblikkets tophold fra Århus kommer på besøg.

Masser af selvtillid

- Vi er kommet ok fra start, og spillemæssigt er det hele tiden gået den rigtige vej. Vi er milimeter fra at slå Hertha Berlin ud af Europa League og vi tager fra Parken med en rigtig god fornemmelse. Nu har vi så haft lidt tid til at komme på plads med nogle ting, og jeg håber vi kan fortsætte udviklingen, og få helt kontakt med toppen, fortæller Bischoff.

Århusianernes træner, Erik Rasmussen, har udtalt at der venter Brøndby IF en "grim overraskelse". Den udtalelse har Mikkel Bishcoff ikke hørt om, men reagerer med bredt grin, da brondby.com konfronterer ham med budskabet.

- En grim oplevelse ligefrem? Siger de det? Jamen så må vi jo se hvad de kommer med, for kampe på Brøndby Stadion er sjældent grimme oplevelser for os i de gule trøjer. Der skal nok komme gang i den og det er kun fedt med lidt god lir op til kampen.

- Vi får se hvad han siger bagefter, og så tror jeg bare vi koncentrerer os om os selv og vores egen indsats. Kan vi få det til at rulle, er jeg overbevist om at vi henter tre point til regnskabet.

- De vil komme med en masse energi, men vi skal vise hvem, der har hjemmebane i Brøndby. Det vil jeg tro, at fansene også vil gøre med den sædvanlige massive opbakning på Brøndby Stadion; med fair midler i øvrigt.

Kampen spilles søndag kl. 18:00. Du kan købe billetter online eller i Brøndby Shoppen og på kampdagen i billethuset foran Faxetribunen. AGF-fans kan købe billet via klubbens hjemmeside eller på dagen i billetboden bag udebaneafsnittet.

Det understreges, at alle bør komme i god tid grundet det forventede tilskerpres og sikkerhedsforanstaltninger.

Grim oplevelse

Det vides ikke hvilke grimme overraskelser Erik Rasmussen har i tankerne, men det her ser ikke rart ud, så måske er det her AGF-træneren har hentet inspiration? Søndag byder Brøndby IF velkommen til AGF på Brøndby Stadion.