FBM 20/2008: Delårsrapport 2. kvartal 2008

Delårsrapport 2. kvartal 2008  for Brøndbyernes IF Fodbold A/S.

Resultatet ligger på niveau med selskabets budgetterede forventninger til 1. halvår 2008.

Resumé for 1. halvår 2008

Selskabets nettoomsætning i 1. halvår 2008 udgør 81,2 mio. kr. mod 70,1 mio. kr. i 1. halvår 2007 svarende til en stigning på 11,1 mio. kr. eller 15,8%. Fremgangen i omsætningen skyldes især en stigning i indtægterne fra entré, TV og præmier på 37,4%. Derudover har selskabet haft solid fremgang i indtægter fra sponsorer på 8,8%.

Eksterne omkostninger er steget fra 26,5 mio. kr. i 1. halvår 2007 til 29,4 mio. kr. i 1. halvår 2008 svarende til en stigning på 2,8 mio. kr., og personaleomkostninger er steget fra 30,3 mio. kr. i 1. halvår 2007 til 33,6 mio. kr. svarende til en stigning på 3,3 mio. kr.

Resultatet før transferaktiviteter, finansielle poster og skat udgør 8,6 mio. kr. i 1. halvår 2008 mod 5,6 mio. kr. i 1. halvår 2007.

Resultatet af transferaktiviteter er på -15,0 mio. kr. i 1. halvår 2008 mod -10,1 mio. kr. i 1. halvår 2007. Dette afspejler afskrivninger på de spillerhandler, der er foretaget det seneste år.

Resultatet før skat udgør et underskud på -10,9 mio. kr. 1. halvår 2008 mod -8,7 mio. kr. i 1. halvår 2007.

Resultatet ligger på niveau med selskabets budgetterede forventninger til 1. halvår 2008.

Det er selskabets forventning, at der vil opnås en klar forbedring af resultatet i 2. halvår 2008, især på baggrund af den nye hovedsponsoraftale med KasiGroup og det tilhørende samarbejde med UNICEF, indgåelse af en 5-årig aftale om stadionsponsorat af Brøndby Stadion, lancering af nye spilledragter samt deltagelse i de europæiske turneringer.

På den baggrund er forventningerne til årets resultat før skat for 2008 fortsat et resultat i intervallet fra -6 mio. kr. til +2 mio. kr.

Delårsrapport 1. halvår 2008 for perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2008

image description
TP Jersey Børn
FRA 249,- KØB HER
image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Voksen
FRA 549,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Sort
FRA 449,- KØB HER
image description
T-shirt - V VSTGN
FRA 249,- KØB HER