God stemning forud for kampen

God stemning forud for kampen

Den længe ventede udesejr er det store mål for Brøndby-holdet, der i aften møder Viborg i mandagens tv-kamp. Og assistenttræner Peder Siggaard fortæller til brondby.com, at stemningen i truppen er god og optimismen stor forud for aftenens udekamp mod Sennels og Co.

- Det er en kamp vi glæder os meget til. Humøret er højt og jeg fornemmer, at spillerne er meget opsatte på at komme godt fra den her kamp. Det vigtigste er, at vi kommer et skridt videre i vores proces, men vores fornemmelse er god, og vi har alle troen på, at vi henter de tre point der er målet, siger Peder Siggaard over mobiltelefonen, mens han, resten af trænerstaben og spillertruppen er ude at gå en formiddagstur.

Knald på træningen

Målet om de tre point kan kun komme i hus, hvis Brøndby kommer på tavlen og en scoring i aftenens kamp vil være mål nr. 100 i DM- eller pokalkampe gennem tiden mod netop Viborg. En statistisk detalje der ikke har fyldt meget i trænerteamets optakt til kampen.

- Nej, det har det godt nok ikke. Fokus har været på træningsbanen, hvor vi har bygget videre på de gode ting fra Lyngby-kampen. Der har været godt knald på træningen de seneste dage, og jeg synes spillerne har arbejdet hårdt og målrettet. Og senest i går havde vi en fremragende træning, mener Siggaard.

Dagens modstander, Viborg FF, ligger sidst i tabellen med 0 point og en målscore på 1-11. Det betyder bl.a. at det er et pointsultent Viborg-mandskab der tager imod på Viborg Stadion.

- Generelt fokuserer vi klart mest på os selv, men vi kender selvfølgelig til Viborg og deres kvaliteter. At de ikke har fået point endnu, betyder ikke at de ikke har evnerne. De har faktisk spillet godt i deres kampe indtil videre, men har ikke fået noget ud af anstrengelserne pointmæssigt og det er helt sikkert, at de vil være sultne efter at få deres første point mod netop Brøndby, slutter en forventningsfuld Siggaard.

Kampen i TV og på liveupdate

Kampen mod Viborg FF sparkes i gang kl. 19:00 på Viborg Stadion. TV2 Sport sender live fra kampen og allerede fra kl. 18:30 åbner den tidligere Brøndby-spiller Peter Møller op med optakt til kampen i TV2 Sportcenter.

Kampen kan også følges i lækre omgivelser i 1964. Sammen med mange andre Brøndby-fans kan optakt og kamp følges på de mange fladskærme. Og skulle Brøndby IF sikre de tre point, sænkes prisen på øl fra 40 kr. til 25 kr. fra slutfløjtet til lukketid.

brondby.coms liveupdate er på plads med direkte reportage fra SAS Liga-opgøret, ligeledes fra kl. 18:30.

Tom Køhlert og Peder Siggaard

Trænerteamet ser taktiske muligheder. I aften sender de sultne spillere på banen til udekampen mod Viborg.

image description
Hjemmebanetrøje Langærmet 13/15 Voksen
FRA 649,- KØB HER
image description
Hue "Stort B"
FRA 100,- KØB HER
image description
Snapback Cap - V VSTGN
FRA 275,- KØB HER
image description
Jubi T-shirts Logo Grå
FRA 199,- KØB HER
image description
Udebanetrøje Voksen 14/15
FRA 549,- KØB HER
image description
Halstørklæde - Agger
FRA 100,- KØB HER
image description
Jubi T-shirt Logo Sort
FRA 199,- KØB HER
image description
TP Jersey Voksen
FRA 299,- KØB HER