Meulensteen: Tilfreds

07.12.2006 21:58

- Forholdene bliver helt klart afgørende for spillet her til aften. Det vælter ned med regn i alle 90 minutter, og banen bliver lynhurtigt trådt op. Det sætter naturligt nogle begrænsninger for vores spil, indledte cheftræner René Meulensteen pressemødet efter aftenens uafgjorte resultat mod Lillestrøm på Årårsen Stadion i Royal League.

- Jeg må dog også sige at jeg synes at Lillestrøm lægger godt ud, de får etableret et solidt pres på os og får bragt sig foran hurtigt. Og da vi når pausen, må jeg indrømme at jeg er glad for at vi kun er bagud med ét mål, for vi kommer slet ikke bag deres forsvar, som står kompakt, og skaber derfor ikke rigtigt noget, mens de har række afslutninger. Offensivt står vi for langt tilbage til banen, hvilket giver plads til dem, så i pausen aftaler vi at vi skal presse på for at flytte spillet længere frem på banen.

- Det lykkedes delvist for os i starten af 2. halvleg. Vi tilkæmper os et straffespark, som Hannes flot konverterer til udligningen, og samtidig har vi det held der skal til, fx da Lillestrøm rammer stolpen, bolden stryger tilbage i spil. Så hvis vi tager de svære forhold i betragtning, er jeg ganske udmærket med resultatet, der jo også sender os videre til kvartfinalen, afslutter Meulensteen.

Henrik Kildentoft

Kildentoft måtte lade sig udskifte kort før pausen med en skade i låret. Copyright: Royal League - ScanpixNorge.

Mere i vente søndag

Assistenttræner Peder Siggaard fortsætter:

- Det blev en kamp nøjagtigt som vi havde frygtet netop pga. forholdene. Den voldsomme regn og en utrolig blød bane gør at kampen bliver meget rodet og præget af tilfældigheder, og derfor kan vi godt tillade os at være tilfredse med 1-1.

- Efter pausen får vi flyttet spillet længere frem på banen og lagt et bedre pres. Det skaber nogle tilfældigheder hvoraf vi formår at udnytte den vigtigste til at udligne. Vi holder presset i en halv times tid, og det skal vi selvfølgelig forbedre på søndag når vi møder dem på Brøndby Stadion. Men her er jeg sikker på at de ydre rammer vil give bedre forhold for at spille den type fodbold vi satser på, fortæller Siggaard.

Martin Retov. Copyright: Royal League - ScanpixNorge

Midtbanen arbejdede hårdt for det. Her får Martin Retov en advarsel for et professionelt frispark. Copyright: Royal League - ScanpixNorge.