Johan Elmander til fransk fodbold

Johan Elmander til fransk fodbold

Efter nogle ugers forhandlinger har Brøndby IF i dag indgået transferaftale med den franske klub Toulouse FC om den svenske landsholdsspiller Johan Elmander.

Efter den obligatoriske lægeundersøgelse og efter at Johan Elmander har opnået enighed om sine personlige kontraktforhold, er det en kendsgerning, at Johan Elmander med øjeblikkelig virkning skifter til den franske klub Toulouse FC.

- Vi købte i sin tid Johan Elmander i den hollandske klub Feyenoord, hvor hans sportslige udvikling var gået i stå. Johan håbede at få gang i karrieren igen med skiftet til Brøndby IF. Det var derefter hans mål efter et par år igen at prøve kræfter med en af de store europæiske ligaer, men under forudsætning af at Brøndby kunne få et godt transferbeløb som kompensation for at bringe hans karriere tilbage på rette spor.

- Alt er lykkedes Johan har været en succes i Brøndby og er nu klar til en af de store ligaer Europa, og vi har opnået en god transferbetaling. For os gælder det nu om, med omhu, at foretage nye gode investeringer i spillertruppen i den nærmeste tid, udtaler adm. direktør Per Bjerregaard.

Johan Elmander tørner fremover ud for franske Toulouse.

Johan Elmander tørner fremover ud for franske Toulouse.

Glad Elmander

- Jeg har haft to fantastiske år i Brøndby, men jeg føler, at jeg nu er klar til at prøve kræfter med en større liga igen. Derfor er jeg lykkelig og taknemmelig for at Brøndby loyalt har imødekommet mine ønsker om at følge den plan, som vi allerede aftalte for to år siden, da jeg kom til Brøndby, fortæller Johan Elmander om skiftet.

Efter salget af Johan Elmander opjusterer selskabet sine forventninger til årets resultat før skat til 80- 85 mio. kr.

- De svigtende sportslige resultater i forårets kampe påvirker naturligvis tilskuerindtægterne. Dette til trods - og selvom vi i henhold til en indgået aftale, da vi købte Johan Elmander, må aflevere en pæn del af transfersummen hans tidligere klub Feyenoord - samt at vi påregner at nå at forstærke spillertruppen i indeværende transfervindue, er der basis for at opjustere forventningerne til årets resultat til 80-85 mio. kr. før skat, kommenterer Per Bjerregaard.

Ekstra

image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Voksen
FRA 549,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Sort
FRA 449,- KØB HER
image description
Udebanetrøje Voksen 14/15
FRA 549,- KØB HER
image description
T-shirt - V VSTGN
FRA 249,- KØB HER
image description
Skoletaske sort/navy
FRA 399,- KØB HER
image description
Cykelhjelm
FRA 250,- KØB HER
image description
Madkasse blå
FRA 70,- KØB HER
image description
Gymnastikpose
FRA 100,- KØB HER