Brøndby Gymnasium: Informationsmøde på torsdag

Brøndby Gymnasium: Informationsmøde på torsdag

I 2005 tog Brøndby IF og Brøndby Kommune initiativ til at etablere det selvejende Brøndby Gymnasium hvis fokus på idræt, internationalisering og it især er en hjælp til elitesportsudøvere som ønsker at få en gymnasieuddannelse.

I august slog Brøndby Gymnasium så dørene op for de første 60 elever, som fordeler sig på fire studieretninger. Engagement og interesse har fra starten kendetegnet gymnasiets hverdag, som tidligt blev præget af de mange besøg udefra. Folkeskoleelever, journalister, indenlandske og udenlandske skoleledere og idrætsklubber har flittigt gæstet Brøndby Gymnasium.

Brøndby Gymnasium

Alle elever på Brøndby Gymnasium arbejder på bærbare computere.

Satsningen på det virtuelle i undervisningen har vist sig helt rigtig. Og efterhånden er it gledet ind som en almen kompetence på linje med at læse, skrive og regne. Alle lektioner er it-baserede- måske lige med undtagelse af idrætsundervisningen og linjeidrætten, så it er blevet et integreret værktøj i gymnasiets praksis.

For elever, der har været borte fra gymnasiet i perioder, har it's muligheder i forhold til at følge undervisningen udefra, betydet at lektierne ikke har hobet sig op derhjemme, hvilket Brøndbyspilleren Daniel Wass, der netop valgte Brøndby Gymnasium pga. idræt-it kombinationen, er godt tilfreds med:

- Som spiller på U-16 landsholdet deltager jeg i perioder i turneringer og træningsophold flere dage ad gangen og bort set fra Hviderusland har jeg ikke haft problemer med netopkoblingen, så jeg laver lektier, når de andre spillere hviler sig!

Brøndby Gymnasium

Den tidligere Brøndbyprofil og nuværende ynglingetræner, Bent "Turbo" Arensøe, underviser i fodbold på Brøndby Gymnasium.

Brøndby Gymnasium er imidlertid ikke blot forbeholdt idrætsudøvere. Der er også plads til elever som "blot" satser på en gymnasieuddannelse og ønsker at tage del i det særlige sammenhold og den helt særlige stemning at være del af et nyt gymnasium, hvor det nye grundforløb har været en god indslusning til gymnasiets arbejdsform.

- Jeg synes helt klart at grundforløbet bør være kommet for at blive. Grundforløbet lærer de nye elever at bruge gymnasiets arbejdsformer, hvad der er specielt godt i forhold til Brøndby Gymnasiums satsning på virtuelt baseret undervisning. Samtidig får vi et fælles fagligt udgangspunkt indenfor sprog og naturvidenskab, fortæller Morten Barslev, elevrådsformand.

Informationsaften

Torsdag den 2. februar 2006 vil elever og lærere på Brøndby Gymnasium fortælle om planerne for skoleåret 2006/07. Der afholdes orienteringsaften for kommende elever og deres forældre i Vilfort Lounge på Brøndby Stadion, kl. 19-21.

Læs mere på brondby-gym.dk

Du kan også hente en PowerPoint-præsentation med studieretningerne for 2006-2007 her.

image description
TP Jersey Børn
FRA 249,- KØB HER
image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Voksen
FRA 549,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Sort
FRA 449,- KØB HER
image description
T-shirt - V VSTGN
FRA 249,- KØB HER