27. DECEMBER 2005 kl. 10:00
Manden bag Slaget om København

Jens Rasmussen har varet fast inventar på Brøndby stadion - og på udebane - siden 3. division. Han har fulgt intensivt med i europæisk fodbold i tre årtier. Nu er han medforfatter på en bog om kampene mellem Brøndby IF og F.C. København - opgør, der efter hans mening kan gøre sig på højeste fodboldfeinschmecker-niveau.

- Jeg synes, at opgørene mellem Brøndby og FC København fortjente at blive beskrevet i en bog. Der er efterhånden tale om en "klassisk nyklassiker", der har været en del dansk fodbold siden 1992, og som hver gang vækker stærke følelser hos de to klubbers fans, spillere og ledere - og også hos alle de mennesker i Danmark, der bare godt kan lide fodbold. Det er kampe, hvor der står så meget mere på spil end bare points. I intensitet kan Slaget om København sagtens måle sig med mange af de store klassikere i europæisk fodbold, så jeg synes, at det var på tide, at man kom rundt om opgørene i en bog, siger Jens.

Den inkarnerede Brøndby-fan, der har en varieret, selvskabt journalistisk karriere bag sig, var godt klar over, at bogens publikum ville ane en slagside, hvis han skrev den alene, og derfor allierede han sig med F.C. Københavns pendant på sig selv, Michael Rachlin, da ideen skulle føres ud i livet.

- Der var ingen grund til at løbe den risiko, at folk ville afholde sig fra at købe bogen, fordi de mente, at den var for farvet af en af deltagerne i de indbyrdes opgør mellem de to klubber, og så havde jeg kendt Michael i mange år - gennem fælles bekendte, som jeg har kendt fra før F.C. København blev en realitet. Han har selvsagt en indsigt i mekanismerne i FCK, som jeg ikke har, og på den måde synes jeg, at bogen kommer fint rundt om betydningen af opgørene for begge klubber.

- Vi har desuden nydt godt af at have interviewet mange indsigtsfulde personer til bogen: Vores egne Michael Laudrup, John "Faxe" Jensen, Per Bjerregaard, Holger Nielsen, Hans Otto Bisgaard og Mogens Krogh samt d?herrer Flemming Østergaard og Niels-Chr. Holmstrøm inde hos vores kære rivaler samt en række mere neutrale folk som Carsten Werge, Flemming Toft og Birger Peitersen.

Uden reference

Samarbejdet om bogen førte naturligvis til et par små kultursammenstød mellem Brøndby - og FCK-forfatterne, som trods alt afdækker, at der er væsentlige forskelle på tilhængerne af Brøndby IF og tilhængerne af F.C. København.

- Ja, jeg kan huske, at Michael beskrev den jubel, der opstod blandt FCK's fans, der var på Brøndby stadion, da Hjalte Nørregaard scorede det klassiske mål til 1-0 inde i overtiden, som "uden reference". Så måtte jeg minde Michael om Dan Eggens mål mod hans i øvrigt store favorithold, Liverpool FC, på Anfield Road - og Mads Jørgensens på mange måder identiske mål mod netop F.C. København i Parken.

Selv om "Slaget om København" afdækker en del forskelle i de to klubbers kulturer, så er der stadig mysterier tilbage, selv hvis man har læst bogen.

- Det kunne være interessant at finde ud af, hvorfor Brøndbys fans har så meget krudt i røven i forhold til F.C. Københavns. Brøndbys fans er meget mere mobile, tager i langt højere grad med holdet rundt i Danmark og udlandet. FCK'erne kommer slet ikke i samme antal til opgørene i Brøndby som omvendt, for eksempel. Grunden er sandsynligvis nogle dårlige oplevelser, de har haft omkring kampene - nogle oplevelser, som Brøndbys fans utvivlsomt ville være bedre til at ryste af sig. Uanset hvad, så er der nok en "kulturforskel" der!

"Slaget om København" er på mange måder en bog, der signalerer helt nye tider for fodboldkulturen i Danmark, som aldrig tidligere har kunnet prale af europæisk topfodbold inden for egne rækker på klubniveau. Det har helt klart ændret sig ifølge Jens Rasmussen.

- Jeg har set en del store opgør rundt omkring i Europa - også klassikere og lokalopgør med stolte traditioner. Jeg mener, at opgørene mellem Brøndby og F.C. København er de mest attraktive opgør i Skandinavien, måske endda i hele Nordeuropa. Vi kan da også se, at kampene er begyndt at trække fodboldturister fra udlandet. Det er en situation, som vi aldrig har set på de her breddegrader før, men det er fuldt fortjent, synes jeg.

Følelsernes dramaturgi

Det er helt sikkert, at meget få af de fodboldturister, der har begivet sig til København eller omegnen for at se et af de indbyrdes opgør, er blevet skuffet. Alligevel mener Jens Rasmussen, at Brøndby IF's og F.C. Københavns fans sammen med de neutrale danske fodboldfans har langt større udbytte af Slaget om København.

- Det, der er så fantastisk ved Slaget om København, er, at historikken er helt unik. Man kunne ikke have lavet en dramaturgi, der var bedre. Tænk på, at Brøndby IF var på vej til at sikre sig et totalt herredømme over den danske liga. Næsten uforstyrret havde klubben sikret sig en position, hvor det hele nærmest blev serveret. Så kommer der pludselig en konkurrent, der udfordrer og gør krav på dén status. Endda med så meget succes, at men i hvert fald kan konstatere, at Brøndby IF ikke længere er enerådende i dansk fodbold. Drejebogen til en indbyrdes kamp bliver simpelthen ikke bedre. Det er klart, at følelserne sidder uden på tøjet...

Bogen 

Slaget om København kan købes i webshoppen her på brondby.com.

Uddrag fra "Slaget om København"

17. GULDKURS
23.05.96: Superliga, 32. runde
F.C. København ? Brøndby 0-4 (0-2)
24: 0-1 Peter Møller, 44: 0-2 Peter Møller, 86: 0-3 Søren Colding, 90: 0-4 Ebbe Sand
Tilskuere: 30.891 ? Dommer: Kim Milton Nielsen

F.C. København: Antti Niemi, Morten Nielsen (ud 53.), Morten Falch, Thomas Schønnemann, Iørn Uldbjerg, Christian Lønstrup (ud 80.), Per Frandsen, Jesper Sørensen, Michael Johansen, Carsten Hallum (ud 57.), Martin Johansen
Reserver: Michael "Mio" Nielsen (ind 53.), Morten B. Nielsen (ind 57.) Stefan K. Hansen (ind 80.)
Advarsler: Morten Nielsen.
Udvisninger: Per Frandsen og Michael Johansen (begge direkte rødt)
Træner: Michael Schäfer

Brøndby IF: Mogens Krogh, Søren Colding, Per Nielsen, Lars Olsen, Jens Risager, Kim Vilfort, Kim Daugaard, Allan Nielsen, Ole Bjur (ud 65.), Ruben Bagger (ud 89.), Peter Møller (ud 78.)
Reserver: Ebbe Sand (ind 65.), Bo Hansen (ind 78.), Anders Bjerregaard (ind 89.)
Advarsler: Bo Hansen og Allan Nielsen
Udvisning: Allan Nielsen (to advarsler)

Da F.C. København blev dannet i 1992, havde Brøndby IF vundet fem mesterskaber på syv år. Da de to klubber mødtes i sommeren 1996, havde Brøndby IF stadig ikke vundet et mesterskab i FCK's levetid, hvilket FCK selvfølgelig ikke kunne tage hele æren for. Men nu skulle det være. Godt nok havde AGF et point mere end Brøndby IF før denne næstsidste spillerunde, men AGF havde besøg af OB, der havde en god sæson og som slutteligt vandt bronzemedaljer.

Brøndby IF havde "kun" F.C. København i vente i denne midtugekamp. Men selvom FCK lå og rodede rundt i bunden af tabellen, blev dette opgør ikke betragtet som en rutinesag. Brøndby IF havde stadig kun vundet tre lokalderbyer ud af 14 mulige, og det var kun et år siden, at FCK havde været med til at spille mesterskabet til Aalborg. Størstedelen af FCK's fans ville med glæde se mesterskabet gå til AGF, der også havde fået støtte af enkelte FCK-fans i pokalfinalen mod Brøndby IF kort forinden.

Faktisk havde FCK de største chancer i kampens start. I første minut fik Jesper Sørensen en stor mulighed, efter to minutter sparkede Carsten Hallum over, og Martin Johansen holdt for længe på bolden, da han fik chancen fra kanten af feltet lidt efter. Men midt inde i første halvleg begyndte der at tegne sig en ny dagsorden for kampen: Der skulle deles kort ud.

Først blev Allan Nielsen tildelt et gult kort for et frispark imod Per Frandsen. Efterfølgende sparkede Per Frandsen ud efter Allan Nielsen, og Kim Milton Nielsen tøvede ikke med at præsentere en hovedrystende Per Frandsen for det røde kort. Men Brøndby IF fik ikke lov til at være i overtal ret længe. Kort efter Frandsens exit blev Allan Nielsen væltet i et gennembrudsforsøg mod FCK?s mål, og Kim Milton Nielsen vurderede ? kontroversielt ? at Allan Nielsen havde forsøgt at filme sig til et straffespark, og han blev derfor præsenteret for sit andet gule kort.

Kort tid efter tog en storspillende Ruben Bagger et træk over en halv banelængde, inden han serverede bolden til Peter Møl¬ler, der ikke var sen til at kvittere med et tørt hug, der bragte Brøndby på mesterskabskurs, da det samtidig forlød, at Per Pedersen havde bragt OB i front i Århus. Og da Peter Møller kort før pausen fik en kontrabold fra Ole Bjur og bragte Brøndby IF på 2-0, sang klubbens fans, at der "lugter lidt af guld" i Parken, selvom Brøndby IF ikke havde haft det spillemæssige overtag.

Efter pausen var det fortsat F.C. København, der var mest boldbesiddende. Brøndby IF trak sig længere tilbage på banen ? forståeligt nok, kampens betydning taget i betragtning. Brøndbys forsvar stod også bedre placeret og holdt FCK fra de store chancer, indtil der manglede ti minutter af kampen.

Til sidst slog frustrationerne dog ud til et totalt sammenbrud for FCK, da Søren Colding først scorede til 3-0 på et kontraløb, og Ebbe Sand senere skubbede et oplæg fra Kim Vilfort over stregen. Afslutningsvis fældede Michael Johansen Ruben Bagger og fik kampens tredje røde kort. Billedet af et frustreret og ydmyget FCK-hold stod tilbage, selvom 4-0-sejren faktisk var lidt i overkanten i forhold til spil og chancer.

Da kampen i Århus mellem AGF og OB endte 1-1, overhalede Brønd¬by IF dermed AGF i tabellen, og ekstasen bredte sig som en steppebrand nede i Brøndby-enden, hvor ærgelsen over AGF?s udligning langt inde i overtiden var til at overse. Med en hjemmekamp mod AaB tilbage kunne Brøndby IF nu afgøre det hele selv med en sejr. Brøndby IF var på vej ud af guldtørkenen.

Uddrag fra "Slaget om København"

Holger Nielsens barndomsven Hans Otto Bisgaard erindrer ligeledes den skeptiske periode op til sammenlægningen: "Dengang i 1964 var jeg 19 år og forstod ikke, hvad den sammenlægning skulle gøre godt for. Vi i Øster kunne lige matche Avedøres fodboldhold, som sammen med os i BØIF skrabede bunden på Vestegnen, og vi vidste ikke, hvad det skulle gøre godt for os at blive slået sammen med Brøndbyvester!? De var os overlegne rent sportsligt, og derfor hadede vi dem selvfølgelig. Sammenlægningsvisionen blev ikke delt af os spillere."

Det var dog ikke alle fodboldspillere i kommunen, der helt forstod sig på rivaliseringen mellem Brøndbyøster og Brøndbyvester. Nielsen og Bisgaards kammerat, den tilflyttede jyde, Per Bjerregaard, havde optrådt på Kron¬jyllands stolthed, Randers Frejas 1. juniorhold og lige været en kort tur inden om omkring selveste KB, inden han i 1962 begyndte at spille fodbold i Brøndbyøster IF, tæt ved lejligheden, hvor han og forældrene boede.

"Dengang forstod jeg ikke det der med Brøndbyøster og Brøndbyvester, men jeg har efterfølgende hørt meget om det, bl.a. fra Tom Køhlert, der sagde, at det kunne være farligt at krydse volden,? fortæller Bjerregaard.

"Det var først, da de to klubber fusionerede, at det gik op for mig, at de ikke kunne fordrage hinanden. Folk forsvandt simpelthen fra klubben, fordi de slet ikke kunne bære at være sammen. Min far var seniorformand på det tidspunkt, og han havde én leder under sig ? og der var fem seniorhold."

Samme år som Bjerregaard kom til Brøndbyøster IF, altså i 1962, vedtog Brøndbyøster-medlemmerne at stemme for en sammenlægning af kommunens opdelte idrætsforeninger, hvilket Brøndby Strand-folkene prompte af¬slog, mens bestyrelsen i Brøndbyvester var klart for. Det var deres medlemmer dog ikke. De stemte i første omgang imod en sammenlægning med de inferiøre ærkerivaler, der lå tre serier længere nede i SBU-hierakiet.

Men tiden arbejdede for kommunen og sammenlægningen og mod de modsatrettede følelser blandt byens boldinteresserede borgere. Som Brøndby-borgmester i 1966-2005 og formand i Brøndbyernes IF i 1971-72, Kjeld Rasmussen, opsummerer perioden op til den faktiske fusion:

"Brøndbys gamle borgmester og jeg fik bygget et stadion under forudsætning af, at de to klubber sluttede sig sammen, og det var næsten som at blande olie og vand. Der var to stærke formænd, som jo lynede, når de så hinanden, i et had/kærlighedsforhold, og de havde bestyrelser bag sig, og "det skulle aldrig overgå dem at blive fusioneret!" Men de kunne godt se, at hvis vi fik bygget et stadion og med det antal træningsbaner, der ville komme til, så var der ikke så meget at rafle om - og så slog de sig sammen."

Som stadionbyggeriet nærmede sig færdiggørelsen, sluttede Brøndbyvester-medlemmerne sig derfor også til idéen om en sammenlægning, og med begge medlemsskarers bemyndigelse enedes bestyrelserne for Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforening om en sammenslutning til Brøndbyernes Idrætsforening, den 3. december 1964.

De kluntede betegnelser "BØIF" og "BVIF" blev nu til ét mundret: "BIF".

Bragt i Fodbold i Brøndby nr. 4 2005.

Ekstra på brondby.com