Skoubo: Vi skal spille hurtigere

12.12.2005 08:44

- Der kommer en høj bold, som jeg går op for at heade til. Det gør han også, og mere var der egentlig ikke i den situation, og den var bestemt ikke til gult kort. Jeg var helt på det rene med, at jeg skulle passe på efter de par episoder i første halvleg, men der er ingen ting i situationen, forklarer Skoubo om episoden, der førte til hans andet gule kort i kampen.

- Det er godt nok nogle år siden, jeg har fået rødt kort. Det må have været en gang i ungdomsrækkerne, hvor det skete nogle gange. Dengang var jeg lidt hidsig, men det har jeg lagt fra mig. Indtil i dag, åbenbart.

- Det var en halvkedelig kamp, hvor Lillestrøm står langt tilbage, og spiller ren kontrafodbold. De vinder 1-0, så det må være et tegn på, at de var gode til det de gjorde.

- Vi skal være bedre til det hurtige spil, så vi kan lukke en defensiv modstander op. Det skal dog siges, at banen ikke ligefrem inviterede til den slags fodbold i dag.

Palermo-nøglen

- Samarbejdet med Lorentzen kører ellers fint nok. Vi får skabt lidt, og det skal nok blive godt på torsdag, hvor vi skal vinde i Palermo. De er jo nok favoritter, men det betyder ikke noget, når kampen først er i gang.

- De kan leve med uafgjort, så jeg regner ikke med at vi kommer under stort pres fra start. Under alle omstændigheder ved vi alle, hvad der skal til dernede, og vi vil selvfølgelig give alt i bestræbelserne på at kvalificere os til forårets knock-out fase af UEFA-Cup?en, runder topscoreren af.

Trængsel

Lillestrøm-indlæg foran Karim Zazas mål.