Forløb af ordinær generalforsamling

Forløb af ordinær generalforsamling

Brøndbyernes IF Fodbold A/S afholdt i dag ordinær generalforsamling i Vilfort Lounge på Brøndby Stadion med deltagelse af godt 300 aktionærer. Generalforsamlingen forløb i en god positiv og optimistisk stemning under ledelse af dirigent advokat Ole Borch, selskabets tidligere bestyrelsesformand.

Bestyrelsesformand Torben Røsler supplerede den skriftlige beretning med en mundtlig beretning. Denne samt selskabets årsregnskab blev efterfølgende godkendt af generalforsamlingen.

Formandens beretning

I sin beretning berørte Torben Røsler bl.a. den indtægtsfremgang der har sikret det positive årsresultat:

- Vi har formået at skabe flere indtægter på samtlige områder - uden at øge omkostningerne. Især har BrøndbyShoppen har haft stor succes, efter at vi valgte selv at håndtere udvikling, markedsføring og salg af Brøndbymerchandise. Endnu vigtigere er det, at overskuddet og fremtidsudsigterne giver brændstof til at gøre alle de ting, som vi har måttet udskyde eller sætte på hold.

- Overskuddet giver luft til at kigge fremad, planlægge i god tid og fokusere på udvidelser af den eksisterende forretning - frem for at bruge en masse tid på at kigge på likviditetsbudgetter. Året 2003 er i mine øjne starten på en lang årrække udelukkende med positive meddelelser til aktionærer og Brøndby tilhængere - sportslige som økonomiske.

Bestyrelsesformanden benyttede også lejligheden til knytte en kommentar til den i 2003 meget omtalte "Peter Madsen-sag".

- I 2003 solgte vi Peter Madsen - hele 2 gange. Vi forventer at få medhold af FIFA vedrørende vores krav på transfer-betaling fra Wolfsburg. Hvilket også må være rimeligt, da Peter og vi har overholdt alle aftaler og opfyldt alle betingelser. En kedelig sag som der desværre findes mange af i fodboldverdenen - vi forventer at sagen bliver afklaret i løbet af 2004. Dejligt er det at se, at Peter igen har fundet netmaskerne og at se ham tilbage på det danske landshold.

Resultatet

Administrerende direktør Per Bjerregaard gennemgik årsregnskabet.

Økonomisk kom Brøndby IF ud af regnskabsåret med et overskud. Med en stigning i omsætningen fra 90,9 millioner kr. til 114,0 millioner kroner, et overskud på 12,7 millioner kroner (2002: - 9,0 millioner kroner) før transfer og finansielle poster og et årsregnskab på 6,5 millioner kroner før skat (2002: - 34,9 millioner kroner), er Brøndby IF økonomisk på rette spor efter en række hårde år der har været præget af omkostninger til ombygningen af Brøndby Stadion. Egenkapitalen er på 227,2 millioner kroner (2002: 224,7 millioner kroner).

- Vi er meget tilfredse med årsregnskabet for 2003. Vi har vendt et stort underskud fra 2002 til et flot overskud i 2003, og den store fremgang for omsætningen er yderst tilfredsstillende for selskabet. 2003 har været et fantastisk år med stor sportslig succes, og vi ser frem til det kommende år, hvor vi efter vores opjustering forventer et overskud i størrelsesordenen 8-9 millioner kroner før skat, forklarede Per Bjerregaard.

Sportsligt

De sportslige resultater i 2003 var flotte med sejr i DBU's landspokalturnering, sølvmedaljer i SAS Ligaen og sejre i hele tre runder i Europa Cup'en, og sidst, men ikke mindst, kan det konstateres, at trænerduoen Michael Laudrup og John "Faxe" Jensen har gennemført en særdeles positiv udvikling af såvel holdets spillestil som af de enkelte spillere.

Med årets medaljer kom den samlede medaljehøst op på 24 medaljesæt på 19 år. De 24 medaljesæt er hentet i ligaen (9 guld, 7 sølv og 2 bronze) og 6 i pokalturneringen (4 guld og 2 sølv), hvilket naturligvis fortsat er enestående og suverænt i dansk fodbold - den korte periode taget i betragtning.

Det er fortsat Brøndby IF's forventning, at en række nye unge Brøndbyspillere af egen avl vil presse på til 1. førsteholdet i de nærmeste år. Dette er sportsligt, men også af økonomiske årsager særdeles vigtigt for selskabet. Det er alt andet lige billigere at producere egne dygtige fodboldspillere end at skulle købe færdigt uddannede spillere i andre klubber. Dertil kommer, at det for fodboldfolk er selve sjælen i arbejdet i en fodboldklub at bidrage til at uddanne dygtige fodboldspillere.

Den overordnede strategi med at investere i ældre spillere og samtidig intensivere udviklingen af egne talenter ser således fortsat ud til at holde stik.

Bestyrelsen

Bestyrelsen for Brøndbyernes IF Fodbold A/S blev genvalgt og består fortsat af: direktør Torben Røsler (bestyrelsesformand), direktør Finn Andersen, overlærer Carsten Sørensen, direktør Benny Winther, direktør Ole Paustian, direktør Frank Mortensen samt direktør Per Bjerregaard.

Der forelå fra bestyrelsen forslag om bemyndigelse til bestyrelsen om at erhverve op til 10 procent af egne aktier. Dette forslag blev vedtaget.

image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER
image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER