25 år med betalt fodbold: De første år

25 år med betalt fodbold: De første år

Professionel fodbold blev i Danmark indført med virkning fra sæsonen 1978 under betegnelsen ?betalt fodbold?. Brøndbyernes IF var i efteråret 1977 lidt uventet, men meget belejligt rykket op i næstbedste række, og der gik ikke mange dage efter denne oprykning før ledelsen hoppede med på vognen. ?Fodboldaktier? blev allerede i 1977 lanceret.

Aktien var ikke børsnoteret og blev udelukkende solgt fra BIF-boden, som var eneste bygning på stadion. Og aktien mindede i betænkelig grad om en lodseddel, men en start var det da. Tankevækkende er det, at såfremt 1977-oprykningen var kommet blot nogle få år efter, var Brøndby IF måske slet ikke kommet med på den professionelle vogn.

1978-1981

Det første år i den næstbedste række skulle blive det eneste år, hvor vi kom i reel nedrykningsfare. Denne fare drev over et par runder før sæsonafslutningen. Som det første år med løn til spillerne havde klubben ?købt? spillere udefra, dvs. købt er måske så meget sagt, da der ikke skulle betales noget til den tidligere klub. Spillerne fik 400 kr. i månedsløn samt lidt bonus for indvundne points. Klubbens bærende element var imidlertid stadig spillere af egen avl. Den første tribune på stadion opførtes med plads til ca. 1.400 tilskuere.

1979 vil blive husket for den første trænerfyring (Tom Køhlert kom til) samt en 5. plads i 2. division, som udløste en pengepræmie på 10.000 kr. fra divisionssponsoren, et fyrsteligt beløb der først kom i hus i sidste kamp i Frederikshavn, hvor de blå-gule overraskende vandt 5-0. Kim Christofte scorede sit første mål for Brøndby IF og slog i den anledning 17 vejrmøller af glæde.

Stor satsning i 1981

1980 var året, hvor økonomien så småt begyndte at blive positiv. Resultatmæssigt var det ikke noget særligt. 14 uafgjorte kampe ud af 30. Så mange uafgjorte har vi ikke siden præsteret. Et mellemår var det, hvor klubben rustede sig til det helt store jubelår i 1981.

Satsningen i 1981 bestod i indkøb af blandt andet to garvede veteraner, John Frandsen og Finn Laudrup (Michaels far), og den nye angrebskomet, Anders Sundstrup. Alle ved formentlig at vi rykkede op med ny scoringsrekord. Forårssæsonen gav også en anden underlig klubrekord: der blev i 3 kampe i træk scoret 4 mål mod os! 8-4 over HIK, 3-4 til Holbæk og 6-4 over Fremad Amager. Vi vandt altså to af kampene alligevel, men 3 gange 4 mål er der ikke siden gået ind mod os. Kampen mod Fremad Amager huskes også stadig af ældre mennesker her fra egnen. Vi var bagud 3-4 med 5 minutter tilbage og scorede altså 3 mål i de sidste minutter. Euforien kan vist forstås af alle.

Brøndbyjubel i 1981.

1982-1991

Uden at virke selvforherligende på klubbens vegne må det konstateres, at betalt fodbold fik et ekstra skub ved Brøndbys ankomst til den bedste række. Dansk fodbolds establishment blev i den grad presset af vestegnens kometklub, som bogstavelig talt blæste til angreb med det samme.
Den næstbedste række blev forladt med målscorerekord på 85 mål over én sæson i ligaregi (står stadig). Premiere- og debutkampen blev vundet med 7-1 og ingen af de kampe som blev tabt, blev det med mere end 1 (ét) mål. Mange mål har jo altid været klubbens varemærke. Med 3 sæsoner undtaget er der blevet scoret mellem 1,6-2,4 mål pr. kamp (t.o.m.2002/03 sæsonen).

Talrige rekorder røg i vores første årti i den bedste række, deriblandt flest point over en sæson, flest scorede mål, færrest indkasserede mål, færrest indkasserede nederlag, flest ligakampe i træk uden nederlag, Mester med størst mulig margin til nr. 2, bedste målforskel, flest sejre i træk og i en og samme sæson. Alt dette rekorder som rakte meget længere tilbage end betalt fodbolds start. I 1986 blev Brøndby IF ydermere den første heltidsprofessionelle klub herhjemme; det eneste rigtige skridt at tage for at komme videre.

Desuden tog klubben også et andet væsentligt skridt og blev børsnoteret som den første klub herhjemme og som den kun anden i hele verden (Tottenham var den første). Denne aktieemission gav også en værdifuld kapitalindsprøjtning.

Sådan så Brøndby Stadion udi april måned 1989.

Semifinalen blev endestation

I Brøndby har man altid haft en ekstrem god ungdomsafdeling, hvilket tydeligvis stadig er tilfældet. Men var der noget, som også blev kendetegnende for klubben, var/er det stadig evnen til at tiltrække de bedste spillere og fremdeles sælge mange af dem for store summer. Talrige transferrekorder er det blevet til igennem årene med betalt fodbold og med Brøndby stående på de fleste og største.

Endelig må der sidst men ikke mindst i alle disse succeshistorier knyttes den om europæisk succes. Allerede i klubbens første internationale sæson nåede Brøndby IF kvartfinalen, hvor vi tabte med mindst mulig margin til turneringens senere vinder Porto med samlet 1-2. Porto vandt i øvrigt også VM for klubhold den sæson. I sæsonen 1990-91 nåede vi helt til semifinalen i UEFA- Cup?en, hvor vi knebent røg ud til Roma med 1-2 (Romas sejrsmål scoret i 89. minut). Ingen anden dansk klub har hverken før eller siden nået så langt i de europæiske turneringer. Betalt fodbold havde virkelig oppet sig i forhold til amatørdagene.

Fortsættes i morgen...

Bragt i Fodbold i Brøndby nr. 4, december 2003

image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Voksen
FRA 549,- KØB HER
image description
Snapback Cap - VSTGN
FRA 275,- KØB HER
image description
Udebanetrøje Voksen 14/15
FRA 549,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Sort
FRA 449,- KØB HER
image description
Skoletaske sort/navy
FRA 399,- KØB HER
image description
Cykelhjelm
FRA 250,- KØB HER
image description
Madkasse blå
FRA 70,- KØB HER
image description
Gymnastikpose
FRA 100,- KØB HER