Dalgas: Jeg stortrives

17.09.2003 00:00

Forud for kampen mod AaB forklarer en hudløs ærlig ar Dalgas, at udnyttelsen af chancer ikke har været optimal, men den teknisk stærke spiller er dog overbevist om, at det blot er et spørgsmål om tid, før målene ogsåfalder fra hans fødder.Dette og meget mere kan du læse i dette interview med ar Dalgas.

Hvordan har du det egentlig i Brøndby?

- Jeg trives fint. Det er en fantastisk klub at være i. Fra første dag jeg kom til klubben, er der blevet taget godt imod mig, og sådan har det været lige siden. At spille på Brøndby Stadion er også en kæmpe fornøjelse. Der er en fantastisk opbakning på stadion fra supporterne og rammerne er perfekte. Jeg trives rigtig godt i klubben.

Hvordan synes du efteråret er gået for holdet?

- Jeg synes det har været okay. I de første kampe er det altid vanskeligt at få spillet i gang, men det synes jeg vi har fået fat på nu. Rent pointmæssigt har vi fået en fin start, så alt i alt synes jeg det ser lovende ud for fremtiden.

Vi kører modstanderne trætte

Det er selvfølgelig tidligt at spå om, men hvordan vurderer du holdets muligheder for at vinde mesterskabet?

- Vores chancer er i hvert fald lige så store som sidste år, hvor vi i anden sidste runde stod med den ene hånd på pokalen. Vi behøver ikke træde i hvad der skete, men jeg tror helt sikkert at vi er kommet styrket ud af slutningen på forårssæsonen. Vi har stort set det samme hold, samtidig med vi har fået tilført nogle rigtig store profiler. Det ser rigtig godt ud, og chancerne er mindst ligeså store i år.

Hvad gør I godt i kampene?

- Når spillet kører har vi det med at køre modstanderne trætte, og så kan vi slå til i slutningen af kampene. Vi er gode til at være tålmodige når vi spille bolden rundt i egne rækker, så modstanderne bruger mange kræfter på at løbe efter os. Det er helt klart en af vores helt store styrker. Derudover står vi også rigtig godt nede bagved, hvor vi ikke lukker mange mål ind. Vi giver heller ikke mange chancer væk, hvilket også er en af vores helt store styrker.

Hvad kan I så gøre bedre?

- Indtil videre har vi ikke været så skarpe oppe foran i år. Ruben (Bagger red.), Mattias (Jonson red.) og Kamper har scoret vores mål, og det skal vi andre selvfølgelig gøre bedre. Hvis vi begynder at udnytte vores chancer, så ser det rigtig godt ud.

Hvad med din egen form?

- Den er selvfølgelig ikke 100 procent, i og med jeg er en smule inde og ude af holdet, hvilket er min helt egen skyld. Man er i bedre form hvis man spiller det meste af kampen hver gang, men formen er stadigvæk fin til at spille hvis der bliver brug for mig.

Sværti en storklub som Brøndby

Hvad kan du gøre for at det bliver bedre?

- Jeg forsøger at gøre mit bedste til træning. En af mulighederne er at arbejde hårdt til træning, og hvis det ikke lige kører spillemæssigt, kan man i det mindste arbejde sig ud af det. Hvis det ikke er nok, kan man ikke gøre mere. Det er klart jeg har gjort det svært for mig selv, ved ikke at score på mine målchancer i starten, og det er jeg selvfølgelig træt af, men jeg håber og tror på at det kommer, så jeg også kan få gang i mit spil.

Hvordan ser du din udvikling fra starten i Brøndby til i dag?

- Det har været ligeså svært som jeg havde forestillet mig ville være i en storklub, med en stor og bred trup. Der er ikke noget med at man hver gang er fast mand om søndagen, der skal arbejdes hårdt hver gang. Der er ikke plads til at spille to-tre dårlige kampe i træk, så står en ny klar til at tage over. Det er det jeg har fået at føle, men det skulle gerne være med til at udvikle en som spiller. Så på den måde er det positivt?

Hvilke målsætninger satte du dig før du startede i klubben?

- For det første var det at komme til en klub der altid er tophold og for at vinde titler. Godt nok vandt vi kun en (eksklusiv Super Cuppen red.) sidste sæson, men jeg håber i hvert fald at vi får den gode titel i år, og hvis vi kan vinde pokalturneringen igen, vil det være fornemt. Derudover skiftede jeg for at blive en bedre fodboldspiller ved at spille på et bedre hold.

Nok bedst på fløjen

Hvis du skal beskrive din egen rolle i spillesystemet?

- Der har der været sagt og skrevet en del om det før, men man kan sige at den helt på top, som jeg har prøvet nogle kampe, nok ikke lige er mig. Set i lyset af min fysik, passer jeg nok bedre ude på en af fløjene, hvor Jonas og Mattias også spiller. Deres force er bl.a. deres hurtighed, hvorimod jeg skal udfordre med hjælp af min teknik og mine driblinger. Nogle gange kommer det til at se skidt ud hvis man misser de første to-tre driblinger, men det skal nok blive bedre. Det er jeg overbevist om!

Det er ikke ligefrem fordi I har scoret mange mål?

- Nej? som sagt har skarpheden ikke været rigtig god og så har vi ikke haft helt så mange store målchancer. Jeg har i hvert fald stået for et par af de store afbrændere, og det tager jeg gerne på min kappe, men jeg synes ikke vi har produceret helt så mange chancer som vi plejer. Alligevel skal de store chancer bare sparkes ind, men som sagt er spillet ved at være der og så tror jeg også vi får scoret en masse mål. Og så må vi bare håbe det bliver i aften, gerne med en scoring eller to fra mine fødder, slutter ar Dalgas.