Madsen udlejes og forlænger

Madsen udlejes og forlænger

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 3/2003: Peter Madsen skifter til VfL Wolfsburg på lejekontrakt og forlænger sin kontrakt med Brøndby IF. Der er i dag indgået aftale mellem VfL Wolfsburg, Peter Madsen og Brøndby IF om en lejeaftale for foråret 2003.

Efter nogle dages forhandlinger og dagens lægeundersøgelse af Peter Madsen i Wolfsburg, er det en kendsgerning at Peter Madsen spiller foråret for Wolfsburg i den tyske Bundesliga.

Der er desuden allerede nu i detaljer indgået aftaler mellem parterne for et eventuelt længerevarende samarbejde gældende efter 1. juli 2003. Kontrakten mellem Peter Madsen og Brøndby IF er samtidig forlænget med 6 måneder til 30. juni 2004.

- Det er godt for Peter, at han kommer til en god klub i den tyske Bundesliga, i første omgang på en lejekontrakt, udtaler Per Bjerregaard, Brøndby IF.

- Vi har accepteret en lejekontrakt, men samtidig aftalt betingelserne for et permanent køb. Jeg vil ikke ind på de nærmere detaljer, men dog oplyse, at kun under særlige omstændigheder afløses lejemålet ikke af en permanent kontrakt. Så vi forventer, at Peter Madsen fortsætter på en permanent kontrakt i Tyskland efter sommerferien.

Det er aftalt mellem parterne at økonomien i aftalen ikke offentliggøres, men Per Bjerregaard kommenterer hertil følgende:

- Det er en meget stille periode rent transfermæssigt i hele Europa. Går det som planlagt at Peter fortsætter i Wolfsburg, så har vi fået en transferaftale, som jeg i dagens marked, betragter som særdeles tilfredsstillende.

Selskabets forventninger til dette års regnskabsmæssige resultat er et overskud på ½ mio. kr. efter skat, hvilket er en forbedring på over 20 mio. kr. i forhold til det estimerede 2002 resultat efter skat. Da selskabets budget for 2003 omfatter transferindtægter, giver aftalen med Wolfsburg ikke anledning til ændring i forventningerne til årsresultatet.

image description
TP Jersey Børn
FRA 249,- KØB HER
image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Voksen
FRA 549,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Sort
FRA 449,- KØB HER
image description
T-shirt - V VSTGN
FRA 249,- KØB HER