Lille halvårs-overskud

Lille halvårs-overskud

Brøndby IF har i dag offentliggjort sit halvårsregnskab. Det realiserede resultat for perioden 1.1.01-30.6.01 blev på: + 38 t.kr. (2000: -3.387 t.kr.) og før transferaktivitet: - 2.994 t.kr (2000: -339 t.kr.).

Det økonomiske forløb af første halvdel af år 2001 har været bedre end forventet. Der var forventet et underskud på ca. -2.1 mio. kr. før transferaktiviteter og på ca. -6.6 mio. kr. efter transferaktiviteter.

Før transferaktiviteterne var resultatet således godt 900 t.kr. dårligere end forventet og resultatet efter transferaktiviteter ca. 6.6 mio. kr. bedre end forventet.

Sportsligt sluttede første halvår med sølvmedaljer, hvilket vel med rimelighed må betragtes som tilfredsstillende. Imidlertid må det konstateres, at spillet på banen ikke levede op til forventningerne. Bestyrelsen påpeger i den forbindelse at spillertruppen gennem hele foråret var ramt af mange skader.

Med sølvmedaljerne har Brøndby IF sikret sig adgang til kval. kampe til årets UEFA-Cup. Modstanderen i første kamp blev irske FC Shelbourne.

Bestyrelsen finder det opnåede økonomiske resultat tilfredsstillende. Forsinkelsen af byggeriet af Brøndby Stadion medfører en forskydning i realiseringen af de forventede sponsor indtægter. Ligeledes medfører fordyrelsen af Stadion - 40 mio. kr. - en forøgelse af finansieringsudgifterne. Ikke mindst på den baggrund findes resultatet tilfredsstillende.

Det bør dog understreges at resultatet af ombygningen af Brøndby Stadion er blevet særdeles tilfredsstillende. Det er for længst dokumenteret at stadions arenaudformning medfører en helt enestående stemning i forbindelse med danske fodboldkampe.

Nettoomsætningen er forøget med ca. 7.2 mio. kr. Det skyldes primært forøgelse af indtægterne på Brøndby Stadion og på sponsor indtægterne. Dertil kommer at udbygningen af Gildhøj Centeret, der blev afsluttet medio 2000 har medført stigning i huslejeindtægterne fra Gildhøj Centeret.

Ombygningen af Brøndby Stadion har medført en forøgelse af de finansielle omkostninger til -3.8 mio. kr. fra -1.4 mio. kr. i 2000.

Fremtidsudsigter

I sommerpausen har Brøndby IF fået tilgang af 3 nye spillere, Søren Larsen, Køge, Mads Jørgensen, AGF og Peter Degn, Everton FC samt Michael Riebers fra egen talentafdeling.

Starten på den nye sæson har været ganske lovende, idet det er blevet til sejre og godt spil i 3 af sæsonens foreløbig 4 spillede kampe. Desuden er den første kamp i UEFA Cup kvalifikationens turneringen blevet vundet over irske FC Shelburne.

Målsætningen for den kommende sæson er i lighed med tidligere år, en placering i toppen, og dermed adgang til en af de internationale turneringer.

De økonomiske forventninger til årsresultatet er et encifret million overskud.

Hovedtal
(samme periode sidste år i parentes)

Nettoomsætning: 38.439 (31.244)
Transferaktivitet:3.032 (-3.048)
Finansielle Poster netto: -3.814 (-1.434)
Resultat før transfer: -2.994 (-339)
Resultat før skat: 38 (-3387)
Aktiver i alt: 463.899 (384.238)
Egenkapital i alt: 235.669 (231.807)

image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER
image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER