29. APRIL 2016 kl. 09:33
Værdier, mission og vision

I foråret 2016 arbejdede Brøndby IF’s bestyrelse og direktion med en plan med den målsætning, at Brøndby IF skal være i økonomisk ligevægt i 2019: "Brøndby IF - strategi 6.4".

Det resulterede blandt andet i en opdatering af Brøndby IF’s vision og værdier for at gøre det muligt at opfylde målsætningen om økonomisk ligevægt i 2019.

Brøndby IF’s vision og værdier er opdateret til følgende:

Vision
For Brøndby IF handler det om fodbold. Om at inkludere og bringe folk sammen på tværs af kulturelle bånd og geografi. Om fællesskabet, der skaber værdi og binder bånd. Om oplevelser, man husker, og som bygger traditioner. Det har det gjort siden 1964, og det vil det altid gøre.

Vi er anerkendte for vores måde at tænke attraktiv fodbold i helheder på. Talentet dyrkes i fællesskabet, og erfaringen er et fundament, som vi deler.

Vi går ind til hver kamp med viljen til sejr bankende stolt i vore hjerter, og fra første spark til sidste fløjt står vi sammen om at give alt, hvad vi har. Vi tager ansvar på og uden for banen – ikke bare for os selv, men for hele fællesskabet. Vi engagerer os i hverdagens små og store begivenheder og agerer rettidigt og med handlekraft.

Vi er innovative og udvikler os hele tiden, så vi sammen kan udleve vores drømme og ambitioner. Vi tager afsæt i en stærk, lokal forankring på Vestegnen, hvorfra vi stolt udspringer, og vi engagerer os lokalt, regionalt og nationalt. Et fundament og en kultur, som vi værner om og dyrker hånd i hånd med vores fans. Brøndby IF - fordi det handler om os alle sammen. 

Målepunkter i strategi 6.4

2016 – 2019: Bæredygtig udvikling 

  • Brøndby IF skal hvert år opnå en sportslig placering i Superligaens mesterskabsslutspil
  • Brøndby IF skal udbygge troværdigheden
  • Brøndby IF skal forstærke fællesskabet
  • Brøndby IF skal opnå økonomisk ligevægt i slutningen af perioden (2019) og samtidig reducere den rentebærende gæld med minimum 8 mio. kr. pr. år 

2020 -2023: Styrkelse af bæredygtigt fundament 

  • Brøndby IF’s sportslige resultater sikrer europæiske kampe hver sæson'
  • Brøndby IF skal have en høj troværdighed
  • Brøndby IF skal have et meget stærkt fællesskab
  • Brøndby IF skal fortsat være i økonomisk ligevægt og samtidig reducere den rentebærende gæld med minimum 8 mio. kr. pr. år, således at Brøndby IF ved udgangen af 2023 maksimalt har en rentebærende gæld på 20 mio. kr. 

Værdier

  • Fællesskab, vi vil udgøre et endnu større fællesskab og styrke vores position som Superligaens største fodbold-familie. Vi tror på dialog, inklusion og forskellighed.