1. etape - 1965

Masser af luft

Man kan roligt sige, at der var plads til begejstring på det oprindelige Brøndby stadion. I 1964 lovede Brøndby kommune at anlægge (ordet "bygge" er nok i overkanten i denne forbindelse) et stadion. Betingelsen var, at fodboldklubberne i Brøndbyvester og Brøndbyøster slog sig sammen. Det skete i december 1964, og året efter stod kommunen ved løftet.

Det første Brøndby stadion var lidt af en naturoplevelse. Buskads og poppeltræer for hver ti meter udgjorde omkransningen af stadion, der yderst var befæstet med det klassiske halvanden meter høje hegn fra Ishøj Trådvarefabrik - komplet med to rækker pigtråd. Det varede dog ikke længe, før kommunens raske knægte havde lavet et hul i hegnet dér, hvor kunststofbanen ligger i dag.

Da kontrollørerne dengang havde nok at gøre med at opkræve et symbolsk beløb ved den eneste indgang, som lå dér, hvor indgangen til hovedtribunen ligger i dag, var der gratis fodbold for rødderne. Stadion blev arkitetktonisk udformet som lidt af en prøvelse for nærsynede. Selv fra de øverste pladser - 65 cm. over havets overflade - kunne det være svært at følge detaljerne på grønsværen. Hele vejen rundt om banen var der anlagt en atletikbane med underlag af sorte slagger.

De første år

De første år.

Ligeledes var der bag målene både kuglestød-, spydkast-, hammerkast- og højdespringsfaciliteter. Dermed var der ikke just nærkontakt mellem spillere og publikum. Faktisk virkede afstanden så stor, især hvis man befandt sig bag et af målene, at man ikke dengang kendte til invasion af grønsværen af opmærksomhedssøgende enkeltindivider. De blev simpelthen trætte inden de nåede ind på banen.

Omklædningen til kampen klaredes i et gult murstensbyggeri, som lå udenfor stadionområdet. "Den Gule Barak" fungerede desuden som samlingspunkt for klubbens ungdom, da slikmutter Tulle holdt til bag et lille vindue i bygningen. Den lidt aparte beliggenhed (bag nutidens Faxe-tribune) gjorde, at spillerne måtte igennem menneskemængden for at komme på banen, og at holdene dengang tit følte sig fristede til at blive på banen i pausen.

På dette stadion udkæmpedes bråvallaslag som gyserfinalen i sjællandsserien i efteråret 1971, hvor Toksværd måtte lægge ryg til et 2-1 nederlag, som sendte Brøndby i danmarksserien under store jubelscener.

De første lysmaster kom op på stadion i 1980 og var på 4 x 24 kW. Anlægget var egentlig mest til nytte for den lokale atletik, der således kunne finde rundt i de forskellige discipliner i en belysning, der mest af alt egnede sig til en hyggelig middag med en sød partner. Lysanlægget blev senere udbygget til 400 lux i 1991 og til 1000 lux i 1996.