Dommere:
Kenn Hansen, Henrik Sønderby, David Vang Andersen, Lars Christoffersen
Brøndby IF:
Michael Tørnes Frederik Holst (U19) Daniel Stenderup Martin Albrechtsen Jens Stryger Larsen Mike Jensen Mikkel Thygesen Dennis Rommedahl Quincy Antipas Mathias Gehrt Simon Makienok
Michael Falkesgaard Anders Randrup Brent McGrath (AT) Oke Akpoveta Dario Dumic (AT) Franck Semou (AT) Jan Kristiansen
F.C. København:
K. Christensen L. Jacobsen P. Bengtsson K. Stadsgaard Claudemir C. Santin M. Jakobsen T. Kristensen R. Gislason T. Delaney A. Cornelius
J. Busk M. Abdellaoue C. Grindheim R. Sigurdsson M. Vingaard C. Remmer D. Amankwaa
Information:
Kampforløb: 0' Kl. 20:30 fløjtes pokaldebyet i gang på Brøndby Stadion...
0' ... og vi liveopdaterer via brondby.com/live og @BrondbyLive på Twitter.
0' Sydsiden er pakket, og opbakningen er fantastisk. Imponerende volume under opvarmningen!
0' Samme start-11 for tredje kamp i træk: Tørnes, Holst, Stenderup, Albrechtsen, Stryger, Mike, Thygesen, Rommedahl, Antipas, Gehrt og Makienok
0' Holdene er løbet på banen. Det går løs om et øjeblik.
3' God og aggressiv start af de blågule. En afslutning, et indlæg og god boldbesiddelse.
5' Gehrt er god til at finde rummet mellem FCK-forsvar og -midtbane. Tæt på at skabe en mulighed.
7' Gode kombinationer mellem Gehrt, Makienok og Antipas er tæt ved at sende sidstnævnte igennem til skud.
9' FCK kommer frem til et indlæg, men det sejler hele vejen over Brøndby-feltet.
11' Antipas sender Rommedahl af sted i højre side og er selv tæt på at nå frem til indlægget kort efter...
12' ...FCK får imidlertid clearet for næsen af den lille hurtigløber.
14' Cornelius kommer højest i feltet, men hovedstødet går i en blød bue - og i Tørnes' handsker.
17' Brøndby får bolden i kassen, men det dommer Kenn Hansen annullerer det.
18' Makienok snitter bolden videre til Rommedahl. Indlægget header Gehrt efterfølgende i kassen...
19' ...Rommedahl står imidlertid offside, da Makienok header den videre. Øv!
20' FCK rammer overliggeren to gange... det var tæt på!
21' De to gange på overliggeren var begge med hovedet efter et FCK-hjørne. Bouncede frem og tilbage.
23' Endnu en afslutning fra Cornelius, som tæmmer et indlæg med brystet og sparker straks efter...
24' ...den sidder dog lige på Tørnes. FCK har fået bedre fat.
26' Så fik Kenn Hansen fløjtet et frispark til Brøndby!
29' Knaldhårdt FCK-indkast tæt på at skabe problemer i Brøndby-feltet.
31' Tæt på 1-0!!
32' Rommedahl sender et hårdt indlæg ind mod Makienok, som sparker første gang - går tæt ved siden af
34' Santin kommer alene igennem, men brasilianeren er offside = Brøndby-frispark
36' Delaney og Makienok støder hovederne sammen. FCK'eren ser ud til at have flækket et øjenbryn.
39' Stor mulighed igen. Gehrt og Antipas får ikke ram på den i det lille felt. Close.
44' Delaney ser ud til at være lappet sammen. Han er tilbage på banen.
45' Et enkelt tillægsminut.
45' Delaney har åbenbart fået Libresse på flængen
45' Så er der fløjtet til pause. 0-0. Det ligner et par briller!
46' 2. halvleg er i gang. Rommedahl lægger ud over at skyde over mål.
48' Stor FCK-mulighed på et indlæg til Santin tæt under mål. Tørnes bliver liggende.
49' Brøndby-keeperen er oppe igen. FCK er kommet bedst ud efter pausen.
53' Jens Stryger løber til baglinjen, men lægger bolden lige ind i handskerne på FCK-keeperen
55' FCK i kontra igen. Delaney afslutter heldigvis langt udefra - og langt forbi
58' Gehrt forsøger at vippe bolden over FCK-forsvaret til Antipas - the Laudrup-way. Den bliver clearet
61' FCK kredser om Brøndby-feltet i øjeblikket. De blågule smider bolden for hurtigt væk.
63' Thygesen fighter virkelig på midtbanen i øjeblikket.
64' Santin får en advarsel for et frispark på Mike Jensen
66' Både Gehrt og Antipas forsøger at bryde igennem i FCK-feltet, men uden held.
70' Efter et par mislykkede indlæg bliver der sendt en FCK-afslutning af sted fra kanten af feltet. Tørnes har den.
73' Martin Albrechtsen får et gult kort
74' Kæmpe FCK-mulighed. Santin sparker ved siden af bolden inde i det lille felt.
75' Inden Santin sparkede ved siden af bolden, havde Delaney åben skudmulighed få meter fra mål.
77' Danny Amankwaa klar til at blive skiftet ind for FCK
79' Så skifter FCK Amankwaa ind for Santin
80' Simon Makienok tager et indlæg ned med brystet, men Kenn Hansen fløjter frispark til FCK.
82' Antipas i et flot løb til baglinjen. Makienok når lige nøjagtig ikke frem til det flade indlæg.
83' Makienok tager endnu en gang et indlæg ned med brystet i FCK-feltet, og endnu en gang får FCK-frispark
86' FCK-kontra ender heldigvis med et indlæg, der sejler over feltet.
89' God mulighed til Mike på et indlæg fra Thygesen. Mistimer desværre sin flugter.
90' Vi er i tillægstiden. Der er lagt tre minutter til.
90' Ét minut tilbage af tillægstiden
90' God chance til Rommedahl efter snævre træk fra Antipas. Sidder lige på Kim C.
90' 0-0. Vi skal i forlænget spilletid.
91' Sådan, 1-0!! Kanon start på forlænget spilletid!
92' Antipas vinder en duel med M. Jakobsen og spiller Mike fri til højre i FCK-feltet...
93' ...Mike sparker bolden resolut over i det lange hjørne. Flot kasse!
93' Holst får en advarsel
94' FCK-spillerne brokker sig til Kenn Hansen. De vil gerne have straffe.
96' Cornelius sparker hårdt og fladt fra kanten af feltet, men Tørnes viser sikre hænder.
97' Gislason sprinter af sted med bolden og tester Tørnes med et hårdt langskud. Tørnes har det under kontrol.
98' Cornelius kommer højest i feltet, men header heldigvis ved siden af.
99' Jan K. står klar på sidelinjen til at blive skiftet ind.
100' Stor chance til Stadsgaard, der sparker huller i luften lige foran kassen.
101' Thygesen går ud, og Jan K kommer ind. Kort forinden fik Tørnes en advarsel.
105' Rommedahl sætter et par mand i høj fart og bryder igennem, men afslutningen går ved siden af. God chance ellers.
105' Stor FCK-mulighed på et hårdt, fladt indlæg, som Albrechtsen heldigvis får clearet i sidste øjeblik.
106' Auri skifter McGrath ind i den korte pause mellem de to ekstra halvlege. Gehrt forlader banen.
106' Vingaard erstatter Delaney for FCK. Han var blødt igennem.
109' FCK presser på lige nu. Brøndby-spillerne ser lidt matte ud.
110' Flot FCK-indlæg, som fører til en åben mulighed, men hovedstødet er heldigvis let for Tørnes at gribe. Close.
111' FCK tager en forsvarer ud for en angriber. Lars J går ud, Abdellaoue ind.
112' Jens Stryger er gået i græsset. Det ligner en giga-krampe.
113' Dario Dumic ser ud til at blive sidste indskiftning
114' Stryger må gå ud - Dumic kommer ind.
115' Mike med mulighed for at blive dobbelt målscorer. Afslutningen fra kanten af feltet mangler dog kraft.
116' Det er virkelig de sidste kræfter, der bliver hevet frem lige nu.
116' Endnu en stor mulighed til FCK. Det er ren overlevelse. Der bliver kæmpet - med få kræfter i behold.
118' FCK-keeperen er med fremme på hjørne
120' To minutters tillægstid.
120' FCK-dødbold. Kim C. kommer næsten til afslutning.
120' Mike sparker langt udefra, da Kim C. stadig hænger på Brøndbys halvdel. Den går ved siden af.
120' Slutfløjt! Vilfort Park i vildt jubelbrøl!! 1-0 på mål af Mike Jensen
120' Brøndby IF har sendt FCK ud af pokalturneringen! Semifinale venter til foråret.
120' Tak for i aften. Reaktioner senere på brondby.com.