23. SEPTEMBER 2015 kl. 11:13
Selskabsmeddelelse 14/2015: Lån fra nærtstående part

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S
Cvr.nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 23. september 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 14/2015


Brøndby IF – Lån fra nærtstående part

Brøndby IF har fortsat ikke modtaget en væsentlig aftalt transferindbetaling. Derfor har Brøndby IF indbragt modparten for FIFA Players’ Status Committee, og FIFA Players’ Status Committee har påbegyndt behandlingen af sagen, som beskrevet i selskabsmeddelelse 12/2015.

Brøndby IF har i dag optaget et lån på 14 mio. kr. hos bestyrelsesformand Jan Bech Andersen på følgende vilkår:

- Brøndby IF skal tilbagebetale lånet den 31. juli 2016. Brøndby IF kan dog vælge at tilbagebetale lånet før denne dato.
- Lånet forrentes af Brøndby IF med 5 % til Jan Bech Andersen i lånets løbetid.

Brøndby IF fastholder forventningerne til årets resultat før skat, dvs. et underskud i niveauet 15-25 mio. kr.

Se meddelelsen som pdf her.


Brøndby IF
Søren Vadmand
Administrerende direktør

 

Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Søren Vadmand på telefon 43 63 08 10.