4. SEPTEMBER 2014 kl. 12:00
Selskabsmeddelelse 23/2014: Brøndby IF - Transferfinansiering
BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S
Cvr.nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 4. september 2014

SELSKABSMEDDELELSE NR. 23/2014

Brøndby IF – Transferfinansiering

I forlængelse af tilknytningen af Fredrik Semb Berge og Elbasan Rashani har Brøndby IF indgået to transferfinansieringsaftaler med Jan Bech Andersen, hvor Jan Bech Andersen stiller 12,0 mio. kr. til rådighed i forbindelse med tilknytningen af de to spillere.

Transferfinansieringen stilles til rådighed på følgende vilkår:
  • Brøndby IF ejer 100 % kontraktrettighederne til spillerne, og Brøndby IF har 100 % råderet over spillerne.
  • En evt. efterfølgende gevinst ved salg af spillerne tilfalder 100 % Brøndby IF.
  • Et evt. efterfølgende tab ved salg af spillerne påhviler 100 % Jan Bech Andersen.
  • Et evt. efterfølgende tab såfremt spillerne stopper i Brøndby IF ved kontraktudløb - uden transferindtægter til Brøndby IF - påhviler 100 % Jan Bech Andersen.
  • Ved gevinst/tab skal det forstås således, at Brøndby IF’s nettoindtægter ved eventuelle salg/kontraktudløb er større/mindre end Brøndby IF’s transferudgifter (transfers, agentomkostninger og sign-on fee’s) i forbindelse med købet af spillerne.
  • Det beløb som Jan Bech Andersen stiller til rådighed for Brøndby IF i spillernes kontraktperiode forrentes af Brøndby IF med 5 % til Jan Bech Andersen.
Brøndby IF fastholder forventningerne til årets resultat før skat, dvs. et underskud i niveauet 145-155 mio. kr.


Brøndby IF
Jesper Jørgensen
Administrerende direktør

Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10.