Aktionærklub
Aktionærklub

Med selskabsmeddelelse 24/2016, der er udsendt den 24. oktober 2016, har vi offentliggjort prospektet for den forestående kapitaludvidelse i Brøndbyernes I. F. Fodbold A/S. I samme forbindelse introducerer vi vores nye aktionærklub, hvor nuværende og nye aktionærer med minimum 5.000 aktier tildeles en række aktionærfordele.

Den nye aktionærklub indeholder blandt andet følgende aktionærfordele:

- 6 gratis billetter pr. sæson til Brøndby IF’s hjemmekampe i Alka Superligaens grundspil
(gælder ikke til kampe mod FC København).
- Invitation til årligt informationsmøde med den sportslige ledelse. Dette møde er eksklusivt for aktionærklubbens medlemmer.
- Gavekort på 100 kr. til Brøndby Shoppen, som udstedes ved tilmelding til aktionærklubben.
- Mulighed for tilkøb af 2 x 4 VIP-billetter i Vilfort Lounge (inklusiv mad og drikke) pr. sæson i grundspillet for 495 kr. per billet (gælder dog ikke til kampe mod FC København). 

Link til tilmelding i aktionærklubben vil blive oprettet her snarest muligt.

Har du spørgsmål til aktionærklubben, er du velkommen til at kontakte os på billetter@brondby.com eller  43 63 08 10.