artikel

10. JULI 2017 kl. 16:30
GSV Materieludlejning er ny Euro Partner i Brøndby IF

GSV Materieludlejning øger sit engagement og fortsætter sit værdiskabende partnerskab med Brøndby IF

GSV Materieludlejning har forlænget sit partnerskab med Brøndby IF, og øger sit engagement, således de fremover kan kalde sig Euro Partner.

Den nye partneraftale giver også GSV mulighed for at deltage i Brøndby IF's arrangementer i Royal Arena, udlandsrejser og andre større netværksarrangementer.

Salgschef i Brøndby IF, Michael Lieberkind fortæller:

"GSV er et godt eksempel på en partner, som i den grad udnytter partnerskabets muligheder, såsom netværk, hospitality, oplevelser og eksponering. Vi har haft en rigtig god dialog i forbindelse med forlængelsen, og det er et naturligt skridt op af stigen for GSV og Brøndby IF med tanke på historien, vi har sammen, og jeg er meget glad for nu at kunne byde dem op, som EURO Partner"

GSV har i mange år haft sine faste pladser i Vilfort Lounge, og dette fortsætter naturligvis, men GSV vil fremadrettet også være til stede i Executive Club, som er placeret i Michael Laudrup Lounge.

Adm. direktør fra GSV, Dan O. Vorsholt siger om forlængelsen:

GSV har i godt 10 år været partner i Brøndby IF, og vi har etableret gode og værdiskabende netværk gennem vores engagement som partner i klubben.  Brøndby har kunne tilbyde os en stærk platform, hvor vi har kunne dele spændende oplevelser sammen med vores kunder og partnere, og styrke vores relationer.      

GSV har udviklet sig en hel del som virksomhed de sidste par år, og vi er nu Danmarks største materieludlejer, med den bredeste sortiment af materiel for at kunne servicere vores kunder landet over. Vores produktsortiment dækker alt fra et enkeltstående stykke standardmateriel til større, skræddersyede totalløsninger, fra de nyeste entreprenørmaskiner til energirigtige pavilloner. Vi driver vores forretning med fokus på mennesker, høj kvalitet og service med et personligt fingeraftryk, og vores virksomhedskultur er solidt fæstet i mantraet  ”Mennesker før maskiner”. Maskiner og materiel kan alle købe – det er mennesker og relationer, der gør forskellen.

GSV har dermed et stærkt værdifællesskab med Brøndby IF, og vi ser det som et naturligt skridt i vores samarbejde, at udvide vores partnerskab med Brøndby IF, hvor vi nu tiltræder som EURO partner"

Vil du have Business nyheder fra Brøndby IF? - Så kan du følge klubben på LinkedIn.