Når Brøndbyernes IF Fodbold A/S i morgen, torsdag den 31. marts 2005, afholder ordinær generalforsamling, er følgende kandidater af hovedaktionæren, Brøndbyernes IF Fodbold Fond, nomineret til valg til selskabets bestyrelse.
- Ejvind Sandal
Erhvervsadvokat. Formand for bestyrelsen i Axcel Industri Investor A/S og Valdemar Birns Jernstøberier, F.E. Bording og Greentech Systems. Udgiver af The Copenhagen Post samt medlem af en lang række øvrige bestyrelser i dansk erhvervsliv. Direktør for A/S Dagbladet Politiken 1987-1996 og tidligere formand for Dansk Aktionærforening.

Ejvind Sandal.
- Frank Buch-Andersen
Registreret revisor FRR. Adm. direktør i Buch-Andersen Holding A/S, Bille & Buch Andersen A/S, rent-estate.dk A/S, Bestyrelsesformand i Nordic Backup A/S.

Frank Buch-Andersen.
- Torben Hjort
Adm. dir. i CatPen A/S. Bestyrelsesposter i bl.a. Danyard Aalborg A/S, Danyard A/S, Vestsjællands Invest A/S samt AHJ 101 A/S.

Torben Hjort.
3 ud af 4 genopstiller
Carsten Sørensen, Per Bjerregaard og Benny Winther genopstiller til bestyrelsen. Finn Andersen genopstiller ikke. Opnår Ejvind Sandal valg til bestyrelsen, er han af Brøndbyernes IF Fodbold Fond nomineret til formand.
Tjek også